Hverdagen med arbejde, fritidsinteresser og hjemmet, var vigtigere end mig selv.
Konsekvenserne blev en mere og mere opspændt og ufleksibel krop, fordøjelsen gik trægt. Psyken blev også ramt med opgivenhed, tristhed, tankemylder, uro, vrede, jeg mistede kontakten mig selv og jordforbindelsen.
Igennem kropsterapi og træning, har jeg lært at mærke mig selv. Jeg kan nu forbinde de kropslige signaler med det følesmæssige. Så når kroppen larmer, ved jeg hvad jeg skal handle på.
Nu observerer og accepterer jeg nysgerrigt mine følelser, tanker og kropslige signaler med kærlig venlighed.
Jeg føler mig fri, fri til at være den jeg er, med fornyet energi og overskud.